køkken i træ

Sådan gør du dit køkken til et hyggeligt rum for hele familien

Det er oppe i tiden at kombinere køkken og stue i et køkken-alrum, så køkkenet ikke, som før i tiden, bliver et aflukke, hvor forældrene forsvinder hen for at lave mad, men i stedet bliver et sted, hvor hele familien kan samles og hygge – også imens der bliver lavet mad. Derfor er det også vigtigt, at køkkenet er hyggeligt og indbydende og har plads til hele familien. Få gode råd til at skabe et rart køkken til din familie her.

Det helt rette køkken

Først og fremmest er det vigtigt, at selve køkkenet er praktisk og rart at benytte, samtidig med at det er indbydende og har et hyggeligt udtryk. Hvad der er hyggeligt, praktisk og flot til dit hjem og din familie, er helt individuelt, men i dag findes der utallige muligheder for at skræddersy køkkenet til dine behov og ønsker, så din familie kan få lige dét, der passer til jer. Her kunne det f.eks. være en mulighed at få lavet et snedkerkøkken, som kan tilpasses rummet og jeres smag helt ned til mindst detalje.

Mange vælger at få en køkken-ø netop så familien kan samles om bordet – børnene kan lave lektier eller tegne imens forældrene laver mad. Dette inviterer også børnene til at blive mere bevidste omkring madlavningen og deltage mere i den, ligesom det giver forældrene mulighed for at tilbringe mere tid med børnene i en travl hverdag. Med et snedkerkøkken kan du få lavet køkkenborde og køkken-ø, så der er plads til at hele familien.

Skab en god stemning

Når du har køkkeninventaret på plads, er der kun tilbage at justere på detaljerne i rummet, så det bliver et rart leverum. Tænk bl.a. over:

  • At skaffe en rigtig belysning, som skaber hygge, men også giver mulighed for at arbejde ved bordene
  • At give den gas med indretningen – plakater, tæpper, planter m.m. – så man får lyst til at opholde sig i rummet
  • At sikre køkkenet, hvis du har små pilfingre i hjemmet, så du trygt kan lade dem lege og hygge sig uden konstant opsyn