Gør gåturen nemmere med en stok ved hånden

Oplever du gener ved at gå uden nogen form for støtte? Eller er du bange for at komme til skade, da balancen ikke længere er, hvad den har været? I tilfælde af, at du er dårligt gående eller har en skade enten i benene, hofterne skuldrene eller ryggen, kan det være en stor hæmsko i hverdagen, at skulle være fysisk aktiv og transportere sig selv rundt på egen hånd.

Et oplagt hjælpemiddel er derfor, at du vælger at investere i en eller flere stokke, som passer til præcis de behov, du har. En stok er nemlig med til at give dig større mulighed for bevægelse og ikke mindst større frihed, da du ikke behøver at være bange for at skulle gå.

Vælg den stok der passer til dig og dine behov

Der findes mange forskellige slags stokke på markedet, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de forskellige funktioner. Du kan finde et kæmpe udvalg af stokke på diverse hjemmesider, som desuden indeholder guides, så du er sikker på, at vælge den rigtige stok fra start. Vælg bl.a. mellem:

  • En albuestok, som er oplagt, hvis du har brug for ekstra støtte via den elipseformede armskål, som aflaster yderligere.
  • En ergonomisk stok, som er udformet således, at din hånd får ekstra god støtte, hvis du har skader eller gener i hånd, håndled eller skulder.
  • En sammenklappelig stok er desuden et oplagt valg, hvis du gerne vil kunne pakke stokken væk i en taske, og hurtigt tage den frem, når du får brug for støtte.

Stokke er ikke kun forbeholdt ældre

Ofte forbinder man stokke med noget, som kun ældre mennesker bruger. Dog er der en del yngre mennesker, som ligeledes kunne få stor gavn af en stok i hverdagen. Hvis du er ung og døjer med eksempelvis sygdom, smerter, skader eller balancebesvær, kan en stok være en kæmpe hjælp, da du kan føle dig mere sikker og få den støtte, du har brug for. Dit helbred er i sidste ende det vigtigste.